






Denne opskrift er på dansk.
Efter at ditt køb er gennemgået, er opskriften tilgængelig til download og sendes til dig via e-Mail, i PDF-format.
Sweateren strikkes ovenfra og ned med raglanudtagninger på bærestykket, først frem og tilbage, før arbejdet samles midt foran og strikkes rundt.
Udtagningerne på bærestykket strikkes på hver omgang, og altid kun på en side af raglanmaskerne – henholdsvis på bag- og forstykkerne, og på ærmerne. Der strikkes samtidig udtagninger mod halsen, så den danner en pæn v-hals.
Kroppen strikkes rundt med indtagninger for at sikre en god pasform. Dette kan man også lade være med at gøre hvis man hellere vil det.
Ærmerne strikkes rundt med indtagninger.
Halskanten strikkes til sidst ved at man samler masker op langs halsens kanter og strikker rib rundt på rundpind.
Størrelser:
XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL
Overvidde:
85 (90) 95 (100) 110 (120) 130
Sweateren er beregnet til at have en bevægelsesvidde på 0-5 cm.
Målene der er angivet er beregnet på overvidde 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm.
Længde:
52 (53) 54 (54) 55 (56) 56 målt fra opslagskanten midt bagpå.
Strikkefasthed:
21 masker og 28 pinde på pind 4mm = 10×10 cm
Pinde:
Rundpinde 4 mm og 3,5 mm (40 og 80 eller 100 cm). Eventuelt små rundpinde/strømpepinde til ærmer og ribkant. Dette er vejledende pindestørrelser. Hvis din strikkefasthed ikke passer, må du justere pindestørrelsen op eller ned.
Garnforbrug:
200 (200) 250 (250) 250 (300) 300 gram med Arwetta fra Filcolana (200m/25g), eller tilsvarende garn, strikkes sammen med.
100 (100) 125 (125) 125 (150) 150 gram med Tilia fra Filcolana (210m/25g), eller tilsvarende garn.
OBS! Hvis du vælger et andet garn end det der er angivet i opskriften, skal du huske at tjekke løbelængden.